Rehab-Golf Open 2025
Desværre var vi nødt til at aflyse Roskilde Rehab Open 2024, p.g.a. for få tilmeldinger.
Efterfølgende har vi vurderet, hvorfor det ikke kunne lykkes at få flere tilmeldinger, som bl.a. kunne være afstanden fra de enkelte klubber.
Vi har derfor lavet en samarbejdsaftale mellem Herning Golf Klub og Roskilde Golf Klub, således turneringen vil blive afholdt d. 29. august 2025 på Herning Golf Klubs anlæg, så allerede nu kan I reservere dagen i kalenderen.
Vi vil allerede nu gå i gang med planlægningen, og så snart alle detaljer er på plads vil der blive udsendt invitationer.
Hjernesagen - Støtte til rehab-golf
Karina Nielsen er 45 år, og hun blev ramt af en blodprop i hjernen for fire år siden. Efter Hjernesagens lokalformand i Roskilde introducerede hende for golfsporten for to år siden, har hun været en ivrig golfspiller i Roskilde Rehab-golf.
– Vi kan godt bruge nogle flere kvinder herude – lige nu er vi bare to, siger hun med et smil og fortsætter: – For mig handler golfspillet primært om at komme ud. Jeg nyder sporten og det sociale samvær, og efter min blodprop døjer jeg med tallene, så jeg holder styr på mine slag med en kliktæller. Så det er også en fin måde at træne mine færdigheder på.
Herning er kommet i gang
Henrik i kørestol efter hjerneblødning, der første gang han prøvede at stå op væltede bagover. Heldigvis uden at skade sig selv. Så nu foregår det siddende i stolen, med primært putning – og det går fint.