Herning er kommet i gang
Rehab-golf Herning startede op med Åbent Hus, fredag den 24. maj 2024.
Det sker med økonomisk hjælp fra Velliv Foreningen og Nordea.
Det var med mange frivillige, der allerede er med til at gøre fredagene til gode dage for de Rehab-golfere, der møder op. Det er ikke endnu så mange, men de der er kommet, er trofaste.
Lilian med Parkinsson, der har spillet golf før og nu har problemer med balance. Der er nu en træner på, der skal hjælpe hende med balancen og hun har allerede været på par-3 bane og drivingrange.
Maibritt, praktikant hos os, der desværre døjer med migræne. Hun er glad for golfen og synes det giver et frirum.
Vi ved der er henvist flere, men desværre er de ikke mødt frem – endnu.
Vores folder ligger rigtig mange steder med relevans til Rehab-golf og vi tror på det nok skal brede sig yderligere.
Rehab-golf Herning vil være hver fredag kl. 10 – 11.30, med golf og hygge. Alle gange slutter vi med kaffe og god snak.
Og så har dansk Handicap Forbund lånt os 4 helt nye golfsæt til venstrehåndede. Tak for det.